Dansk introduktion til Copenhagen Capacity - Hovedstadsregionens officielle investeringsfremmeorganisation.
Copenhagen Capacity er den officielle investeringsfremmeorganisation for Hovedstadsregionen.
Copenhagen Capacitys formål er at markedsføre Hovedstadsregionen internationalt samt assistere og rådgive udenlandske virksomheder, der overvejer at anlægge eller udvide aktiviteter i Hovedstadsregionen. Formålet er, at trække udenlandske investeringer til regionen for derved at skabe jobs og generel udvikling i Hovedstadsregionen. Hensigten er ligeledes, at gøre Hovedstadsregionen til et skandinavisk centrum for handel og den foretrukne lokalisering i Skandinavien.
Markedsføringen er i særdeleshed målrettet mod high-tech virksomheder, inden for regionens kompetenceområder: Biotech, IT, fødevarer og filmproduktion. Endvidere fokuserer Copenhagen Capacity sin indsats mod virksomheder med ønske om at etablere skandinavisk hovedkontor eller med overvejelser om restrukturering og udvidelse af eksisterende aktiviteter.
Copenhagen Capacity er etableret i 1994 af Københavns og Frederiksberg kommune og København, Frederiksborg og Roskilde amt. I dag opererer Copenhagen Capacity som en selvstændig organisation finansieret af VækstForum under Region Hovedstaden og med en bestyrelse bestående af regionale politikere og forretningsfolk fra førende virksomheder i regionen. Copenhagen Capacity har et årligt budget på ca. 25 mio. DKK.
Læs mere om:
Nyheder fra Copenhagen Capacity på dansk
Copenhagen Capacity Nyhedsmail udkommer hver anden måned med nyheder fra og om Copenhagen Capacity - aktiviteter, resultater m.m.
Læs tidligere udgaver her.
Abonnér på nyhedsbrevet her.